Plantning
   Lysforhold

Generelt må man sige, at roser elsker fuld sol, men forholdsvis mange sorter klarer sig fint på en plads med det vi kan kalde en let halvskygge. Selv espalieret på en nordvæg kan visse roser, som f.eks. 'Mme Plantier', 'Maigold', 'Gerbe Rose' udvikle sig næsten optimalt. På sådan en plads holder blomsterne så meget desto længere, end hvis rosen er plantet ved en sydvæg.

Her i Rosenposten har vi på de enkelte rosenkort skrevet "skyggetolerant" udfor de roser som erfaringen har vist klarer sig udmærket i let halvskygge. Ingen roser kan trives i en bøgeskov, men enkelte roser bliver faktisk bedre i lidt skygge, som f.eks. slyngrosen 'Veichelblau' og remontantrosen 'Souvenir du Docteur Jamain'. Farverne bliver smukkere og blomsterne holder længere.

De roser, der ikke er markeret som "skyggetolerant" er bedst i fuld sol til minimum seks timers sol om sommeren.

   Vanding
   Gødning
   Beskæring
   Bladlus
   Svampesygdomme
   Roseflytning