Bunddække

 Vis alle vore roser i gruppen Bunddække  -   Tilbage

I de seneste år er behovet og produktionen af roser, der egner sig til at dække jorden, steget meget. Egentlig hører disse roser botanisk sammen med polyantha-floribunda gruppen, og de kræver også den samme pasning.

Mange roser i denne gruppe har så mange blomster, at det er uoverkommeligt at klippe afblomstrede klaser af, men sidder der skæmmende blomsterblade tilbage, kan man bruge en stiv kost til at børste dem af.

Beskæring kan forgå med hæksaks om foråret. Blandt en af de bedste bunddækkeroser tæller sorten White Cover (Poulsen Roser 1991). Det er en fantastisk dansk rose, der nu går sin sejrsgang over hele verdenen.

Selvfølgelig skal også denne rose beskæres om foråret på samme måde som hos polyantha gruppen, og husk "uden mad og drikke... ".

I gruppen findes også nogle enkelte, som bare blomstrer på 2 årigt ved, og der må man ikke skære tilbage om foråret i såfald ville man kun få nyvækst uden blomster. Her begrænser beskæringen sig til at holde roserne på plads samt udtyndning af gammelt ved.